Vi bruger cookies

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig den mest relevante oplevelse ved at huske dine præferencer og gentagne besøg. Ved at klikke på "Accepter alle" accepterer du brugen af ALLE cookies. Du kan dog besøge "Cookieindstillinger" for at give et kontrolleret samtykke.

Kurv
0
0,00 DKK
Indtast din søgning
 
Indtast din søgning

Morgenkåbe guide

morgenkåbe-guide fra Bolig-Form
Cecilie fra Bolig-form

Hos Bolig-Form elsker vi en god morgenkåbe, for det er en indikation på at putte sig i noget varmt og blødt. Men det er ikke altid bare ligetil at vælge sin nye morgenkåbe, for hvad bør man vælge ud fra? Farve, materiale, design, størrelse? Der er et hav af muligheder, men i sidste ende er det det, du føler, der er mest rigtig for dig. 
 

Hvad er forskellen på en morgenkåbe og badekåbe?

Lad os dog starte et lidt andet sted; for kært barn har mange navne. Men er en morgenkåbe og badekåbe egentlig det samme? 

I sidste ende vil mange nok sige, at det er det samme. Men en badekåbe er – som navnet indikerer – en kåbe du tager på efter du har været i bad og er ofte fremstillet i frotté. Hvor en morgenkåbe, er en du tager på ud over dit tøj, eksempelvis om morgenen når du står ud af sengen. Så slynger du morgenkåber ovenpå dit nattøj og kan trisse ud i køkkenet og lave en kop morgenkaffe.

Uanset hvad, så forstår folk oftest hvad du mener, om du bruger det ene eller det andet kaldenavn.
 

Forskellige materialer

De fås i mange forskellige materialer og som nævnt, så er det også materialerne der er med til at afgøre forskellen på en morgenkåbe og en badekåbe. Men når vi har konkluderet, at en badekåbe som oftest er fremstillet af frotté, hvad fremstiller man så en morgenkåbe af?
Der er mange materialer, der fremstilles morgenkåber af; fleece, bomuld, silke og polyester – for blot at nævne nogle af dem. 

Fleece er især dejligt i de kolde måneder, hvor man skal holde sig varm. Hvis du er vinterbader, så er fleece også godt, da det netop holder godt på varmen. Så når du skal holde på varmen efter det kolde vand, så kan en fleece morgenkåbe være behjælpelig. Det bløde materiale fås i et væld af farver, så du kan finde den, der passer perfekt til din stil. 

Bomuld er et af de mest almindelige materialer at bruge til morgenkåber. Det bløde materiale er nemt at arbejde med, det er blødt og fås i et væld af vævninger, farver og mønstre. Derudover er det også nemt at vedligeholde og vaske. Derfor er det et oplagt materiale og grunden til at mange vælger en morgenkåbe i bomuld.

Silke er et af de mere fine og måske sarte materialer at have morgenkåbe af. Ikke desto mindre føles det fantastisk på kroppen og har en vis eksklusivitet over sig. Silke er ikke et materiale, der holder dig varm på samme måde, som fleece eller bomuld måske kan gøre det. Men det er stadig et dejligt stof at forkæle kroppen med. Et alternativ til silke, der minder meget om, kan være satin.

Polyester er et af de klassiske materialer ligesom med bomuld. Det er dog ikke alle, der synes at polyester er det mest behagelige at have på, da det ikke er så åndbart et materiale. Der er dog lige så mange mennesker der elsker materialet, og der findes uendelige muligheder i form af farver, mønstre og design når du bruger polyester til din morgenkåbe.
 

Kimono: det lette alternativ

Ønsker du noget til lige at smide over dig, som ikke nødvendigvis er varmt eller vejer for meget, så er en kimono et godt alternativ. Der findes mange variationer af kimonoer, hvor de fås både som lange og korte, og i et væld af farver og mønstre. 

Kimonoen er eksempelvis perfekt i de varme måneder, hvor det hurtigt kan blive for varmt med en morgenkåbe af eksempelvis fleece. Kimonoer er ofte mere elegante at bære, fordi de falder glat langs kroppen. Mange bruger ofte også kimonoer i dagligdagen som en del af deres outfit – og ikke nødvendigvis kun derhjemme.